Ditte Fjeldsted

Smoothies sundhedsfordele og mine 5 favoritter!

Smoothies sundhedsfordele og mine 5 favoritter!

Smoothies er fantastiske! I min optik i hvert fald…
Kan man få for meget frugt og grønt? Nej ikke rigtig. Så når man blender frugt og grønt til smoothies og på den måde gør dem endnu nemmere indtagelige, vil det altid booste din sundhed, uanset om du i forvejen spiser de minimum 600 g anbefalet om dagen eller har svært ved at få nok.

Smoothies inkludere hele frugter og grøntsager i modsætning til juicer hvor man kun udvinder saften. Kostfibrene i frugt og grønt er uopløselige fibre som er vigtige for en optimal fordøjelse. Så ved at bruge hele frugt og grøntsager, får man stadig disse gavnlige kostfibre med, samt alle andre næringsstoffer.
Når du drikker noget af dit grøntindtag på denne måde, er det en fordel at du prøver at huske, fortsat stadig at tygge lidt på det, da det igangsætter vigtige fordøjelsesenzymer.

Ro til fordøjelsen – smoothies kan bruges til at erstatte hele måltider, fordi de nemt kan tilsættes protein og gode fedtstoffer. I tilfælde hvor man døjer med fordøjelsesproblemer, kan det være gavnligt at give fordøjelsen en kortere pause indimellem. Når man indtager flydende mad, skal fordøjelsen ikke arbejde med samme kræfter. På samme måde kan smoothies være et genialt morgenmåltid, hvis man har svært ved at indtage mad om morgenen og får kvalme af fast føde.

Måltidserstatning – hvis du vælger at bruge smoothies som en måltidserstatning, fx til morgenmad, vil jeg helt klart anbefale at du tilsætter lidt proteinpulver og en god olie (hørfrøolie, hampefrøolie, kokosolie mf.) eller spiser en håndfuld nødder til. Så er du dækket godt ind med næring som giver et komplet måltid og kroppen bliver fyldt op med nødvendig brændstof.

Hvor meget frugt og grønt skal man bruge? Frugt er blevet lidt udskældt med tiden og anklaget for ikke at have lige så store sundhedsfordele som grøntsager. Men dette passer naturligvis ikke. Frugt og grønt indeholder forskellige næringsstoffer og derfor er frugt lige så sundt som grøntsager. Du må altså gerne lave dine smoothies på udelukkende frugt og bær, hvis du synes andet er for besværligt. Men jeg har her samlet mine 5 yndlingsopskrifter som næsten alle også indeholder grøntsager. Jeg elsker at kombinere frugt og grønt og opnå lækre smagfulde smoothies, der også kan indeholde kål og andet godt.

Mine 5 favoritter finder du opskrifterne på ved at klikke på billederne nedenfor.
Jeg drikker oftest mine smoothies ved siden af min morgenmad og frokost eller som mellemmåltid.