De er sprøde, søde og bløde indeni – gulerodsvafler er helt klart mine favorit vafler. Fyldt med gulerod og krydret med gurkemeje bliver disse fine gyldne vafler bare ikke bedre. De passer super godt både til det salte og det søde.
Jeg bruger dem tit til at lave sandwich med tunsalat eller kylling i, eller som en eftermiddagssnack med hasselnøddecreme, det er super lækkert! Sågar til morgenmad med spejlæg, er de også hammer lækre. De duer virkelig til det hele.
Opskrift
Til 6 styks vafler:
2 æg
2 gulerødder (ca. 200 g)
70 g havregryn
50 g boghvedemel, fuldkornsmel eller alm. hvedemel
2 dl vand
1 spsk olivenolie
1 tsk gurkemeje (kan undlades)
1/2 tsk salt og lidt peber
Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser godt sammen og lad dejen trække 15 minutters tid. Varm vaffeljernet godt op og bag vaflerne indtil de er let gyldne. Lad dem afkøle på en rist.