Her har du en vaffel som smager ligesom falafler! De er dejligt krydret og lavet på kikærter, som gør dem ekstra mættende og giver en god konsistens.
Her har jeg brugt dem til en sandwich med avocadocreme, spinat, grillet halloumi og granatæblekerner. En virkelig lækker kombination.
Opskrift
Til 4 vafler:
1 dåse kikærter (drænet)
2 æg
50 g boghvedemel (alm. hvedemel kan også bruges)
2,5 dl vand
1 spsk olivenolie
1 tsk tørret spidskommen
1 tsk tørret koriander
1 tsk paprika
1 tsk chiliflager
1/2 tsk salt og lidt peber
Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser godt sammen og lad dejen trække ca. 15 minutters tid. Varm vaffeljernet op og bag vaflerne til de er let gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en rist.