Ditte Fjeldsted

Mellemmåltider

Mellemmåltider

Er det nødvendigt at spise mellem sine hovedmåltider for at tilføre kroppen brændstof og holde et stabilt blodsukker?

For langt de fleste, lever der stadig en overbevisning om, at med jævnligt indtag, kan kroppen bedre opretholde et stabilt blodsukker og at man har brug  for brændstof, når man føler træthed om eftermiddagen.
Jeg har igennem tiden hørt mange måder, hvorpå man kan blive bedre til at huske at spise sine mellemmåltider, og til det er mit ene SIMPLE råd:

Du skal huske at spise mellemmåltider når du føler sult.
Intet andet.

Kroppen er så fantastisk og smart indrettet at den opretholder et stabilt blodsukker, medmindre du lider af diabetes eller andre blodsukker ubalancer. Du behøver altså ikke at spise mellemmåltider for at holde et stabilt blodsukker.

Der sendes helt automatisk signal til hjernen, som får dig til at mærke sult, hvis kroppen har brug for brændstof – er det ikke smart?
Så hvis du er træt om eftermiddagen, er det altså ikke nødvendigvis et tegn på, at du mangler brændtstof. For de fleste er trætheden en helt naturlig reaktion på, at man har været igang i mange timer, måske med en hektisk dag på arbejdet og børn som skal afleveres og hentes og indkøb der skal klares.

løsningen er ikke bare at at spise sig til energi, hvis du ikke mærker sult, men måske i stedet at din krop og hovedet har brug for et kort hvil, eller pause med fx en tur i den friske luft, lidt meditation eller hvad end der får dig til at slappe af.

Jeg håber dette kan give dig lidt mere indsigt i kroppens egne naturlige signaler, som mange af os kan blive meget bedre til at mærke efter, og derfor ikke stresse så meget over hvornår man burde spise, fordi nogen siger at det er sundt og godt. Øv dig i at mærke efter hvad din krop fortæller dig og har brug for.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *