Ditte Fjeldsted

Eksempel på en fuld kostplan

Jeg har her udarbejdet et eksempel på hvordan en fuld kostplan med morgenmad, frokost og aftensmad tilpasset mine præferencer kunne se ud. Kostplanerne indeholder altid en stor mængde frugt og grønt, men for at give jer et indblik i, hvilke yderligere præferencer sådan en kostplan kan tilpasses, så fortæller jeg kort om mine her.

  • Kostplanen indeholder et minimum af brød (vafler, pandekager mm.) da min mave trives bedst, med en lidt mindre mængde af denne form for stivelse. Desuden har jeg lavet opskrifterne så de også nemt kan laves glutenfrie ved at erstatte hvedemel med fx boghvedemel.

  • Kostplanen indeholder kun en smule mælkeprodukter i form af ost (feta, hytteost mm.), da jeg ellers bruger plantebaseret yoghurt og mandelmælk, fordi min hud har det med at reagere og slå ud hvis jeg spiser for store mængder mælkeprodukter.

  • Kostplanen indeholder en variation af kød og fisk, da jeg foretrækker at spise lidt mere animalsk protein til aftensmad, men mere plantebaseret til frokost.

  • Frokosten består primært af måltidssalater, da jeg er vild med at spise så meget grønt til frokost og lave salater med masser af smag.

  • Morgenmaden er en variation af både varmt og koldt og på hverdage noget der er hurtigt at lave og evt. tage med på farten, og på fridage/weekenden hygger jeg lidt mere om det.

  • Morgenmad og frokost er som udgangspunkt lavet til 1 person, hvorimod aftensmaden er lavet til 2 personer, da min kæreste og jeg ikke spiser det samme til morgenmad og frokost.

  • Mellemmåltider har jeg ikke på kostplanen, da jeg ofte holder mig fint mæt på 3 hovedmåltider i løbet af dagen. Hvis jeg bliver sulten ind i mellem, snacker jeg lidt frugt, evt. en smoothie eller en proteinbar.

Du kan downloade kostplanen her.