Her får du den nemmeste chokolademousse kun lavet på 2 ingredienser, som smager himmelsk. Uden tilsat en masse sukker og mælkefri.
Opskrift
Til en form ca. 20×20 cm:
250 g cremet kokosmælk ca. 2/3 del af en dåse
80 g mørk chokolade
Friske bær og pistacienødder til topping
Fremgangsmåde
Hæld kokosmælken i en skål. Hak den mørke chokolade og smelt. Lad den smeltet chokolade afkøle lidt og pisk herefter sammen med kokosmælken. Hæld chokoladecremen på glas og sæt i køleskabet gerne 4 timers tid, indtil den har sat sig. Top med friske bær og hakket pistacienødder.