Ditte Fjeldsted

Chokovafler

Chokovafler

Gluten- & mælkefri

Vafler med chokoladesmag, det er lige så lækkert som det lyder, kan jeg godt love dig. Vaflerne er perfekt til fx morgenmad eller et mellemmåltid når den søde trang melder sig. De kan også fint bruges til dessert og toppes med vaniljecreme.

Opskrift

Til 4 vafler:

  • 2 æg
  • 1 banan
  • 50 g havregryn
  • 50 g boghvedemel (alm. hvedemel kan også bruges)
  • 2 spsk kakao
  • 1,5 dl vanilje soyamælk eller anden plantemælk
  • 1/4 tsk salt

Fremgangsmåde

Blend alle ingredienser godt sammen og lad dejen trække ca. 15 minutters tid. Varm vaffeljernet op og bag vaflerne til de er let gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en rist.