Ditte Fjeldsted

Gulerods havregrød

Gulerods havregrød

Mælkefri

Denne variant af havregrød er nok min favorit. Jeg er vild med den søde smag fra gulerod og krydret smag af kanel og gurkemeje. Toppet med mandelsmør og lidt frisk frugt, er det en virkelig lækker og nærende morgenmad.

Opskrift

Til 1 portion:

  • 2,5 dl væske (jeg bruger gerne vand og mandelmælk)
  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk hørfrø
  • 1/2 tsk gurkemeje pulver
  • 1/2 tsk kanel
  • 1 gulerod

Topping:

  • Frisk frugt fx figner og granatæblekerner
  • 1 tsk mandelsmør

Fremgangsmåde

Riv guleroden fint på et rivejern. Bland alle ingredienser, på nær gulerod, i en gryde og varm langsomt op. Når grøden begynder at tykne tilsættes den revet gulerod og grøden koges yderligere et par minutter.

Hæld grøden i en skål og top med mandelsmør og frisk frugt.

Velbekomme!